Gennem dagbogsblade fra en intens livsrejse, rækker bogen ud til læseren med en særlig nøgenhed. De fem år bogen strækker sig over, udvides gennem erindringsspor som løber tilbage til betydningsfulde steder, mennesker og begivenheder. Renoveringen af det lille spanske hus, CasaLuna, trækker paralleller til den indre nedbrydning og opbygning, som bogen beskriver. Læseren følger med ind i de mørkeste afkroge. Mellem de skridt som trædes i mørket, ligger en streng af lys, håb og indsigt, som en særlig gave til læseren. Bogen belyser på en ny måde hvordan svigt og overgreb i barndommen, kan transformeres til menneskelige muligheder og egenskaber. Bogen rækker ud mod det lys der bor i ethvert menneske, og minder os om at det er der, også når vi ikke selv kan mærke det.