Digtsamling – Danser i efterår er den sidste bog i trilogien om naturens og menneskelivets udvikling fra encellede organismer, der opstod for 3,8 milliarder år siden - fundet i Isua-klipperne på Grønland. Disse encellede organismer bliver grundstene i et mangefold af livsformer. Med en fælles betegnelse inddelt i arter. Således eksisterer der i dag 8,7 milliarder forskellige arter og omfatter alle former for organisk liv, som plante- dyreriget er. I dyreriget indgår mennesket. Den moderne videnskabsteknologi har gjort os i stand til ikke alene at påvise de forskellige livsformer/arter, men også at. de har gener fælles med hinanden. Eksempelvis har chimpansen 99 % gener fælles med vi mennesker, og vi har 25 % fælles gener med træer. Yderligere ved vi, at de forskellige arter har indbyrdes et sprog til udveksling af informationer. Nogle af disse simple informationsudvekslinger arterne imellem er vi så småt ved at kunne afkode. Formålet med at udgive en trilogi har været menneskets besiddelse af magtfuldkommenhed, og hvordan den forvaltes af det moderne menneske i dag. Det sidste århundrede i vores historie har med utallige krige været klodens mest blodige, og tilsyneladende fortsætter det. I samme periode ser vi naturen fremviser flere og flere voldsomme naturkatastrofer gennem klimaforandringer. Alverdens klimaforskere er i dag enige om, at disse er forårsaget af den menneskelige adfærd. I samme åndedrag bør det tilføjes, at et lille mindretal af menneskeheden har gennem de sidste 600 år med større og større grådighed udbyttet både natur og mange millioner af jordens befolkninger - og mest inden for de sidste årtier. Vi bør ikke glemme slavehandelen. Spørgsmålet, der burde stilles, er: Hvorfor benytter vi ikke klodens rigdom og vores fælles klogskab til at sætte en ny kurs til det fælles bedste for hele menneskeheden. Det skylder vi vore børn og unge. Dette er kort og godt budskabet i trilogien og dermed også i denne Digtsamling.