"Det magiske skind" er en roman fra 1831 af den franske romanforfatter og dramatiker Honoré de Balzac. Med udgangspunkt i det tidlige 19. århundredes Paris fortæller den historien om en ung mand, der finder et magisk stykke chagrin (skind fra et vildæsel), der opfylder alle hans ønsker. For hvert ønske, der opfyldes, krymper huden imidlertid en smule og forbruger en del af hans fysiske energi. Selv om romanen rummer fantastiske elementer, er dens fokus en realistisk skildring af den borgerlige materialismes excesser. Balzacs berømte sans for detaljer bruges til at beskrive et spillehus, en antikvitetsbutik, en fyrstelig banket og andre lokaliteter. Han indlægger også detaljer fra sit eget liv som kæmpende forfatter og anbringer hovedpersonen i en bolig, der minder om den han selv beboede ved starten af sin litterære karriere. Det centrale tema i "Det magiske skind" er konflikten mellem trangen til nydelser og ønsket om at leve længe. Det magiske skind repræsenterer ejerens livskraft, der er udtømt gennem ethvert udtryk for vilje, især når den anvendes til erhvervelse af magt. Hovepersonen ignorere advarslerne fra den butiksejer, der tilbyder ham skindet, og omgiver sig grådigt med rigdom og pragt, kun for at finde sig elendig og forladt ved historiens afslutning.