Han gik hen til et skab og klæbte det til den højre væg. En hængedragt og en kuffert dukkede op for hans øjne. Han fingerede på jakkesættet uden at høre det raslen af ​​papir, han forventede. Han huskede godt, at hun havde fortalt ham, at han bar en konvolut med instruktioner.

Han åbnede kufferten, som så helt tom ud.

Han bed tænderne sammen og gryntede en forbandelse. Han begyndte at mærke på kufferten, uden held. Det var meget enkelt, og det var ikke muligt at tænke på en dobbeltbund. Det skulle selvfølgelig tjekkes...

Men i de øjeblikke var han lammet, næsten blændet af lyset, meget mere intens end lommelygtens, der pludselig havde ramt rummet. Så hørte han døren til værelset lukke stille og roligt, og en stemme sagde:

"Ikke rør dig. Jeg sigter mod dig...