Børn kan ligesom voksne udvikle og danne sig selv gennem tekster. Den tanke opstår omkring 1750, og dermed styrkes muligheden for at udgive børnelitteratur. Den bagvedliggende idé er, at også børn kan være selvstændige, videbegærlige og måske endda oplyste individer, der er modtagelige for æstetiske udtryk. Videbegær beskriver, hvordan forestillingen om litteratur for børn kommer til udtryk i midten af 1700-tallet og i dag. I de valgte eksempler tolkes refleksion og nydelse som to sider af samme sag, og det peger på et opgør med den gængse romantiske skelnen mellem læsning for at opnå viden og læsning af hjertets lyst.