Uro og urenhed gor de radikale sporgsmal, Strindberg stiller til identitet, fortAelling og udtryksmader, til afgorende momenter i en litterAer omstigning fra realisme til modernisme. Gennem studier i Tjanstekvinnans son, Han och hon, Le Plaidoyer d'un fou, Inferno, Legender og Ensam indkredses Strindbergs metode, herunder hans stadige selvrevision, teksternes modstand mod at fryse fast i de former, de benytter, og deres gestaltning af en krise i reprAesentationen. Undervejs foreslas teoretiske nybestemmelser af selvbiografi, realisme og modernisme. De indgar i kortlAegningen af en skrivepraksis, hvor rystelse, tvivl og uvished er drivkrAefter i en bevAegelig, selvbevidst og verdensvendt prosa.