Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglAering og sprogundervisning, bade inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formal, f.eks. lAesefAerdighed i malsproget eller fAerdighed i at fore samtaler pa malsproget, men ogsa et videre formal. Hvad dette videre formal kan vAere, har der vAeret flere forskellige bud pa, og man kan opregne i hvert fald folgende fire hovedtyper, som er nAevnt i den rAekkefolge de er opstaet i historisk: LitteraturlAesning, samfundsviden, interkulturel forstaelse og medborgerskab. Alle fire formal er vAesentlige i dag, og sporgsmalet er vel isAer hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og pa de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vAegt pa de to sidstnAevnte.