Brændende biler, bandeoptøjer og ballade - drenge med etnisk minoritetsbaggrund kædes i medierne ofte direkte sammen med uroligheder, og der hersker et bredt politisk ønske om at tilbyde disse unge meningsfulde alternativer bl.a. gennem det sociale system. Kathrine Vitus har gennem syv måneder fulgt det socialpædagogiske tilbud Baglandet, hvis brugere hovedsageligt er etniske minoritetsdrenge, der er kommet på kant med normale institutioner. I Pædagoger og perkere leverer hun et grundigt og kritisk feltstudie af institutionen. På baggrund af analyser af hverdagssituationer i Baglandet og interviews med pædagoger og drenge behandler Vitus centrale problematikker, der rejser sig i mødet mellem de to aktører. Hvad gør det for og ved børnene at gå der? Kan pædagogerne stille noget meningsfuldt op med de unge, og bliver børnene reintegreret i normale institutioner efter opholdet i Baglandet? Vitus afslører i svarene herpå en lang række paradokser og uhensigtsmæssige institutionelle logikker. Hun viser desuden vigtigheden af, at pædagogerne også har øjnene åbne for og giver næring til drengenes potentialer, håb og drømme, hvis de vil indfri de gode hensigter om at hjælpe dem videre. Bogen henvender sig til læseren med almen interesse for integrationsspørgsmål, til studerende og undervisere ved pædagog- og lærerseminarier og sociale højskoler og til praktiserende pædagoger og socialarbejdere. Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, som det er oplagt at forholde sig til i fælles diskussioner.