Hvad har John Cages kompositioner til fAelles med Gunnar Bjorlings digte? Hvorfor er Maurice Ravels klavertrioer og Virginia Woolf prosatekster pa bolgelAengde? Denne bog svarer, at vAerkernes stemmeforing og rytme er det, der forener - men ogsa adskiller dem. Alle har de deres eget tonefald, og nar det opleves gennem lytningen og lAesningen, sAettes man i en sAerlig stemning. Lyden bringer kunstarterne pa talefod: Stemme og rytme er musikalske fAenomener, men de kan ogsa pa en beslAegtet made vAere betydningsbAerende i bade lyrik og prosa.Lyd, litteratur og musik opstiller et vokabular for den feeling, der opstar i oplevelsen af og bevAegelsen imellem musik og litteratur. Med analytisk udgangspunkt i Cage og Bjorling, Ravel og Woolf formuleres som noget nyt et prAecist sprog for, hvordan stemning fungerer i oplevelsen af kunst. SAerligt prAesenterer bogen ideen om, at det lydlige skal forstas som en gestus, hvor modtageren i dobbelt forstand tiltales af vAerket.