Spogelser, gengangere, galninge og lystmordere befolker Johannes V. Jensens forfatterskab. De lever i geografiske, sociale og mentale udkanter, og de lever i mAerkvAerdige hybridgenrer, hvor udefinerbare og besvAergende stemmer taler pa mader, som ryster fortAellingernes personer og lAeseren. Noget taler, som burde tie. Det opleves som uhyggeligt. Johannes V. Jensens tidlige tekster fra tiden omkring ar 1900 sAetter sig i struben og giver et kropsligt ubehag. De er pa en gang underligt dragende og frastodende. Den uhyggelige fortAelling. Unaturlig narratologi og Johannes V. Jensens tidlige forfatterskab undersoger de grAenseerfaringer, der hjemsoger Jensens fortAellinger, i forsoget pa at forsta, hvordan de bade handler om og spreder en sAerlig form for uhygge. Bogen forer lAeseren ind i Jensens eksperimenterende, korte prosaformer savel som i kanoniserede tekster som Kongens Fald og Madame D'Ora.