I middelalderen gennemgik landbruget mange ændringer. Adelerne og præsterne blev betragtet som de vigtigste medlemmer af det feudale samfund. De var dog aldrig flertal: I middelalderen var næsten alle mennesker bønder. Ikke alle landmænd havde samme kategori og social status. Mange af dem var frie mænd. Blandt disse var nogle små ejere, der boede på deres eget land, mens andre, nybyggerne, lejede den feudale herre en lille jordgrund.