Denne fortælling findes ikke i de almindeligt forekommende oversættelser af Tusind og En Nat, men kun i Gallands franske oversættelse fra begyndelsen af forrige århundrede; det er også denne, som Oehlenschläger har benyttet som kilde. Det arabiske originalmanuskript til denne fortælling gik imidlertid senere tabt, og der var endog en tid, da man troede, at Galland selv havde lavet hele denne historie tillige med flere andre. Dette kom man dog snart bort fra, men trods alle efterforskninger fandt man ikke det håndskrift, som han havde benyttet. Først for nylig i 1887 er i Paris blevet fremdraget et håndskrift, der indeholder denne fortælling, og som synes at stemme med det, som Galland må have ejet; dog er dette ikke let at afgøre, da den franske oversætter for det meste behandler teksten meget frit og mere giver en parafrase end en oversættelse. Det har derfor syntes at kunne have interesse at give en ny og original oversættelse efter den ny udgivne tekst af denne, den bedste og berømteste af alle arabiske fortællinger.