Nærværende bog er den første af planlagte tre og dækker perioden fra 1933 til 1976. Den analyserer udviklingen i forholdet mellem USA og (ideen om) Israel over en 43-årig periode. I den periode har der i alt siddet syv amerikanske præsidenter i Det Hvide Hus: Roosevelt, Truman, Eisenhower, Kennedy, Johnson, Nixon og Ford. Bogen bygger på både omfattende arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, avisartikler, interviews, rapporter, filmsekvenser og akademiske værker om perioden, og den viser, at udviklingen i relationerne langt fra har været lineær og uden bump på vejen. Højdepunkter er blevet afløst af kriser i forholdet og stabilitet af uforudsigelighed og distance. Fra modstand mod en jødisk stat i det amerikanske udenrigsministerium - men støtte hos præsidenten - udviklede Israel sig fra at blive betragtet som en potentiel byrde til et strategisk aktiv for USA i lyset af Den Kolde Krig og Vestens konfrontation med Sovjetunionen, især efter Seksdageskrigen i 1967 og Sorte September i Jordan i 1970. Det resulterede i amerikansk politisk, økonomisk, militær og diplomatisk støtte til den jødiske stat af hidtil uhørte dimensioner, og det er en støtte, der siden er blevet væsentligt udbygget, ikke mindst gennem et militærstrategisk samarbejde.