Luthers dåbsteologi belyser her ud fra en række af hans helt centrale skrifter om emnet. Fokus er specielt rette på forholdet mellem dåb og tro. Og forholdet mellem dåben og de andre nådemidler. Luther giver her sin begrundelse for sit dåbsritual, som taler om genfødelse i dåben - samtidig med at han fastholder, at genfødelse og tro altid følges ad. Som en naturlig konsekvens af dette syn kan Luther derfor også tale om at Helligånden og genfødelsen kan mistes igen ved vantro. Og at der kan tales om en ny genfødelse ved omvendelse og tro, hvor Helligånden atter tager bolig i hjertet. Sidste del af bogen sammenligner Luthers syn med synet i de danske vækkelsesbevægelser og nogle af deres centrale skikkelser. Endelig afsluttes bogen med en række teser om dåb og tro.