I det menneskelige videnslandskab bliver grænserne mellem videnskab og filosofi stadig mere gennemtrængelige, hvilket giver anledning til uventede dialoger mellem tilsyneladende fjerne verdener. I denne bog vil vi udforske det fascinerende krydsfelt mellem østlige filosofier, med særligt fokus på buddhismen, og moderne opdagelser inden for kvantefysikken. Målet er klart: at skitsere, hvordan den årtusindgamle indsigt i traditioner som buddhismen kan kaste nyt lys over kvanteteorier og rejse dybe spørgsmål om virkelighedens natur, perception og selve eksistensen.

Denne bog er den første i en trilogi med fokus på buddhisme, hinduisme og taoisme. De behandlede emner fremhæver lighederne mellem disse tankesystemer og de grundlæggende principper i kvantefysikken. Lighederne er forbløffende.

I buddhismen er begrebet forgængelighed centralt. Alt, hvad der eksisterer, er i konstant forandring, intet er statisk. På samme måde lærer kvantefysikken os, at partikler på det subatomare niveau ikke eksisterer i bestemte tilstande, men snarere i sandsynlige tilstande. For eksempel antyder den berømte bølge-partikel-dualitet, at partikler også kan opføre sig som bølger, hvilket udfordrer vores traditionelle forståelse af fysisk stof.

Princippet om gensidig afhængighed understreger, hvordan hvert fænomen er forbundet med alle andre. I kvantefysikken illustrerer fænomenet kvantesammenfiltring et sådant netværk af relationer mellem partikler. Når to partikler er sammenfiltrede, påvirker en ændring i den enes tilstand øjeblikkeligt den anden, selv på store afstande, hvilket skaber et bånd, der overskrider rumtidsbarrierer.

En vigtig del er helliget ego-illusionen (Anatta): Buddhismen lærer os, at følelsen af et separat selv er en illusion. I kvantefysikken er vores opfattelse af virkeligheden lige så illusorisk. Mange videnskabelige opdagelser viser, at vores observationer ændrer den observerede virkelighed. Det berømte dobbeltspalteforsøg viser f.eks., hvordan den blotte observation af kvantepartikler ændrer deres adfærd.

Hvad angår meditation og mindfulness, er buddhistisk meditativ praksis kendt for at fremme et kontemplativt syn på virkeligheden, som gør det muligt for udøvere at følge veje, der går ud over tingenes udseende. Moderne forskere, som f.eks. fysikeren David Bohm, har foreslået, at det, vi ser som "virkeligheden", måske kun er et overfladisk billede af en dybere orden, der ligner de bevidsthedstilstande, man opnår gennem meditation.

For at illustrere disse affiniteter er det nyttigt at nævne dialogen mellem fysikeren Niels Bohr og den buddhistiske filosof Daisetsu Teitarō Suzuki. Bohr, der betragtes som en af kvantefysikkens fædre, fandt en overraskende resonans i Østens begreber. I et af sine berømte citater sagde han:

"Fysik er ikke en beskrivelse af virkeligheden, men en konstruktion af vores tænkning."

Det minder om den buddhistiske opfattelse af perception som en afspejling af vores sind.

Et andet vigtigt vidnesbyrd kommer fra fysikeren Fritjof Capra, hvis bog "The Tao of Physics" udforsker lighederne mellem moderne fysik og østlige filosofier, herunder buddhisme og taoisme. Capra foreslår, at kvantevirkeligheden fremkalder en fortolkning af stof, ikke som en samling af faste objekter, men som et felt af energier, i perfekt harmoni med den buddhistiske tanke om forgængelighed.

I dette første bind har vi tegnet konturerne af en dybtgående og transformerende forbindelse mellem buddhisme og kvantefysik. At udforske disse relationer beriger ikke kun vores forståelse af videnskaben, men inviterer også til dybere refleksion over, hvordan vi opfatter virkeligheden. I en stadig mere kompleks verden giver...