Essayet følger ikke-arbejdstidens udvikling frem til egentlig fritid fra ca. 1500 til i dag, især med henblik på Danmark, der dog i høj grad følger det vesteuropæiske og vestlige mønster. Fritidsbegrebet er så tæt knyttet til hhv. arbejds- og naturbegreberne, at behandlingen af disse indgår som central i afhandlingen. Reformationen og Luther, rationalismen og René Descartes, liberalismen med Adam Smith, romantikken, den tyske idealisme med G.W.F. Hegel samt Karl Marx og fagbevægelsen er nogle af de personer og temaer, der tages op i forbindelse med fritidsbegrebet. Indtil 1800-tallet blev hovedvægten givetvis lagt på arbejdet, men i 1800-tallet vinder ønsker om mere og bedre fritid indpas. Diskussionen om, hvordan fritiden burde være, er dog stadig højst aktuel.